Kadeau Gin
Historien om denne gin er historien om passion og dedikation til smagen af Bornholm.
Foto: Gilles Draps, burntsalt.studio
Restaurant Kadeau har specialiseret sig i at fremtrylle gourmetretter, der smager af Bornholm. Hvert år, når foråret kommer, går de i gang med at samle urter til de mange retter, de serverer i løbet af sommeren. Men de samler også urter til deres helt særlige KADEAU GIN - udviklet her i samarbejde med os på Bornholm Distillery.
Kvan, spansk kørvel og friske knopper fra grantræer er blot nogle af de ingredienser, der vil blive brugt. Hvert blad og hver knop er specielt udvalgt, fordi de er en del af historien om Bornholm og smagen af vores vilde natur. Urterne kombineres naturligvis med de obligatoriske enebær. Det skaber en helt unik gin med en sprød, grøn og nordisk profil.
Det tætte samarbejde mellem Restaurant Kadeau og Bornholm Distillery har nu for tredje år i træk resulteret i skabelsen af denne helt særlige gin - og vi kan med stolthed sige, at den er præcis lige så god som sidste år.
Årets Kadeau Gin er nu tappet på flaske og klar til at finde vej til ginelskere verden over, hvor vi håber, den vil bringe glæde og begejstring. Besøg vores webshop og bring et strejf af Bornholm ind i dit hjem med en flaske KADEAU GIN 2023.
Her kan du læse mere om, hvordan Kadeau Gin blev til.
HILSEN til Bornholm og dette stærke samarbejde!